Close TyksakNejtak - Aldrig mere en tyksak

Få motivation og inspiration til dit personlige vægttab!
Eller læs en god historie.

Om bogen

Bogen handler kort fortalt om mit liv som svært overvægtig igennem min barndom og op igennem mine teenageår. Hvordan mit liv har formet sig både fysisk og psykisk, indtil jeg tog mit livs valg.

Jeg begyndte på en livsstilsændring, der skulle gå hen og blive det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Bogen handler også om, hvordan jeg satte mig ned og erhvervede en masse viden om både træning og kost.

Jeg har selv lavet mine træningsprogrammer og kostplaner. Bogen indeholder samtlige træningsprogrammer og kostplaner, jeg har fulgt i de ca. 12 måneder, siden jeg startede min livsstilsændring.

Få bogen gratis - KLIK HER

Udtalelser fra foredrag

Udtalelse fra arrangør af foredraget i Lemvig.

Torsdag 17/11 havde Lemvig Motionscenter fornøjelsen af at høre Thomas fortælle om sit store vægttab.

Jeg kom i kontakt med Thomas gennem en fælles bekendt, da jeg havde bedt denne om at spørge Thomas om han var interesseret i at holde et foredrag.

Det ville han heldigvis gerne og Thomas og jeg mødtes for lige at afstemme tingene.

Via mit arbejde i Lemvig Motionscenter oplever vi at folk rigtig gerne vil gøre en indsats for en sundere levevis.
Det er ikke så enkelt endda, men det er bestemt heller ikke umuligt, og gaven man får når lykkedes, er et bedre liv resten af livet. Vi oplever mange succes´er med vores medlemmer.

Overvægt/fedme er et støt stigende problem i Danmark og med overvægten følger ofte andre ting, såsom forhøjet blodtryk, diabetes 2, hjerte- & karsygdomme mv.
Thomas var godt på vej ad denne sti, men valgte heldigvis en anden, og det fortjener et par ord.

Torsdag 17/11 oprandt, godt 50 personer var mødt op.
Thomas fortalte om sin barndom, teenageår og de få voksenår indtil nu, på en meget ærlig og selvkritisk måde.
Han erkender hvad han ikke har formået op gennem årene og bare har ladet stå til.
Slankekure har han også afprøvet til stor skuffelse, da der blot kom flere kilo på.
Vi kom tæt på Thomas´ liv, da han også erkender at det gik ud over skolen. Det sociale var OK, da han gemte sig bag dyrt tøj mv, og forsøgte at aflede folks opmærksomhed på overvægten.
Vi oplevede en meget glad, sprudlende og flot trimmet Thomas og ingen er vist i tvivl om, at Thomas har taget en beslutning for resten af livet.

Lemvig Motionscenter siger tak for foredraget og anbefaler her folkeskoler, efterskoler mv. at høre Thomas´ historie.
Måske kan den hjælpe nogle teenagere der er på vej ad den "overvægtige" sti.

Med sundhedshilsen

Anne Grethe Sand
Pva
Lemvig Motionscenter